Nutidigt og skalerbart OK Plus koncept

Kundefokuseret butikskoncept flytter butikkernes look op i en anden liga

Benzin, en iskold sodavand og en fransk hotdog to-go. Den perfekte køre-kombi, når du er på farten. I mere en 100 år har OK været leveringsdygtig på brændstof i hele landet, men gennem årene har behovet ændre sig markant, og flere købsmuligheder sætter skub i et nyt butikskoncept.

Med 10 års solidt samarbejde med OK, herunder bl.a. for brandet OK Plus, har vi et stærkt indblik i deres kerneforretning – og de i vores kompetencer og knowhow.
En OK Plus station er i dag meget mere, end der hvor du tanker benzin på vejen. Det er et pitstop, hvor kunderne forsyner sig med noget lækker at spise og det nødvendige brændstof.


Opgaven:

Et vågent øje på branchen og i takt med, at efterspørgslen for bekvemmelighed er støt stigende, ønskede OK Plus at udvikle deres butikker til et mere nutidigt butikskoncept som understøtter deres forretning nu og i fremtiden.

De havde derfor inviteret et bureau til at give et bud på det visuelle udtryk. Heldigt for os, er de selv opmærksomme på, at der altid er mange praktiske detaljer i en proces som denne. Vi fik derfor lov til at give vores bud på et butikskoncept i tråd med deres ambitioner, men som også er holdbart i længden, og som på bedste vis kan gøres til virkelighed.

OK Plus vil være kundernes foretrukne servicestation på farten, og havde derfor et ønske om et nyt visuelt udtryk, som understøtter netop dette.

»Vi har samarbejdet med BrandFactory i rigtig mange år. De går grundigt og professionelt til værks, og jeg er altid tryg, når jeg afleverer en opgave til dem, om det er en simple opgave eller en stor og kompleks opgave, som denne har været. Vi har som altid haft et fantastisk samarbejde – jeg kan helt klart anbefale BrandFactory til andre«.


Sandra Jespersen-Skree
Marketingansvarlig, OK Plus

Et skalerbart butiksunivers

Som kreativ rådgiver og sparringspartner har vi skitseret de første butikker, og nøje udvalg de helt rette materialer som passer til butikskonceptets forudsætninger. Alt fra topfriser, facadeportal, til gulve og anden indretning er blevet vendt og drejet.

Testfasen af valg og fravalg sikrer, at alt er i tråd med den brand DNA som OK Plus stræber efter i deres butikker. Kunden selv er meget tilfreds og udtrykker, ”at de har fået butikker i en helt anden liga”.

Se videoen (herover) fra butikken i Nyborg, samt hvordan projektledelse har været med til at bringe opgaven sikkert i over målstregen.

Fra din lokale tankstation til fremtidens servicesamlingspunkt

Du kan mærke de gode vibrationer, idet du træder ind ad døren i en af de nye OK Plus butikker. Harmoni, æstetik og en smuk helhedsoplevelse. Det emmer af kræs om detaljerne, og det spritnye butikskoncept inde og ude sætter kunderne i fokus.

Overliggeren er flyttet med nogle flotte og indbydende løsninger, som føles rare at omgive sig med som kunde. Vi har skabt et butikskoncept, hvor det færdige resultat er limen mellem den gode kundeoplevelse og visuelt output. Der er skabt et roligt miljø, som inviterer kunderne til et behageligt pitstop på vejen til næste destination. Og mon ikke det snart kan ses i tallene.

SKAL VI OGSÅ HJÆLPE DIG?

Skal vi også hjælpe dig med at synliggøre dit brands visuelle identitet, så det får den opmærksomhed, det fortjener? Kontakt Peter.


Peter Krejlund
Key Account Manager
+45 4454 5413
pk@brandfactory.dk