Karriere hos BrandFactory

ER DU VORES NYE STJERNE?

BrandFactory er altid på udkig efter mennesker med talent og en innovativ tilgang, der kan skubbe os endnu længere frem end der, vi var i går, og som kan tilføje noget nyt til vores professionelle familie.

Du er derfor altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Det gør du ved at trykke på knappen "søg uopfordret" længere nede på siden.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på job@brandfactory.dk.

Når du sender os dit CV og din ansøgning, giver du samtidig samtykke til, at vi gemmer dine oplysninger i seks måneder.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger, når du søger job hos BrandFactory.

© e-Recruitment by HR-ON
MØD EN MEDARBEJDER

DEN ENE ARBEJDSDAG LIGNER ALDRIG DEN ANDEN

Når jeg hjælper mine samarbejdspartnere med at udvikle kreative idéer, skaber jeg gode og tætte relationer og får et grundigt kendskab til deres brand, så vi sammen kan styrke deres visuelle identitet på baggrund af – og da ikke ét brand er magen til det andet, og både ønsker og krav til den visuelle identitet er forskellig fra opgave til opgave - har jeg en virkelig varierende, spændende og interessant dagligdag.

Peter Krejlund
Sport Event Manager

MØD EN MEDARBEJDER

RET KURS FRA IDÉ TIL PRODUKTION

BrandFactory er en stor koncern med mange dygtige mennesker, som med en stærk holdånd bringer koncepter til live – fra idé til virkelighed.

Nogle af mine vigtigste kompetencer, som jeg dagligt bidrager med er at sørge for, at der bliver holdt en lige og sikker kurs gennem printproduktionen. Jeg bliver fagligt udfordret hver eneste dag, da ikke én opgave ligner den anden, og ingenting derfor er givet på forhånd. Hver enkelt produktion skal have sin egen opmærksomhed og sit eget kvalitetscheck.

Dialogen afdelingerne imellem er i den sammenhæng vigtig, da jeg ser på det endelige produkt med printtekniske øjne, mens f.eks. en montør kan byde ind med, hvordan tingene skal skæres, så det kan monteres pænest muligt i den sidste ende.

Det er altid en fornøjelse til slut at se opgaverne endeligt monteret ude hos kunderne i de omgivelser, som de er tiltænkt.

Niels Westergaard
Senior Graphic Designer

MØD EN MEDARBEJDER

JEG NYDER KONTAKTEN MED KOLLEGER OG KUNDER

I mit job har jeg mange forskellige opgaver, og fælles for dem alle, er at de handler om at skabe behagelige omgivelser for mine kolleger og besøgende i huset. Jeg er ikke ’bare’ servicemedarbejder, men et af firmaets ansigter i mødet med kunderne, og det kan jeg godt lide.

Det motiverer mig, og giver mig arbejdsglæde, at vi har en høj standard, og jeg elsker, at vi har en arbejdsplads, hvor godt humør på tværs af afdelingerne er en vigtig del af hverdagen.

Betina Gerholt Andersen
Servicemedarbejder

 

MØD EN MEDARBEJDER

HER ER GODT KOLLEGASKAB OG PLADS TIL GRIN

Forholdet til mine kolleger betyder rigtig meget i hverdagen. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden, hvis det i perioder skal gå ekstra stærkt. Omgangstonen er uformel, og med smil og grin er det bare sjovere at være på arbejde.

Den uformelle omgangstone betyder også, at der ikke er langt op til lederne, og deres dør står altid åben. Der er plads til, at jeg kan sige min mening, og jeg føler, at mine inputs bliver hørt og taget alvorligt.

Anita Pedersen
Skiltemaler